photo sharing and upload picture albums photo forums search pictures popular photos photography help login
Steen Hougs | all galleries >> Nostalgia >> Dorthea Christine Borch 1885-1975 > 1952
previous | next
6. juni 1952 Arne Borch Hougs

1952

Fru Lumbye og Dorthea på Bier & Weinstube i Landsberg.
"Fruerne på vinstue i Landsberg"

6. juni: Med mange gode ønsker om ”Guten Fahrt” fra familien Zecht (der også havde flygtninge boende) kørte vi til Augsburg, en dejlig by, hvor vi opholdt os et par timer, dels var vi i forretninger og købe postkort og brevpapir, dels beså vi domkirken, købte sorte kirsebær og meget fine bananer på torvet, kørte så hen til et Renault værksted, hvor bilen atter fik et eftersyn, inden den skulde køre i Højalperne, værkstedet lå lige overfor et anlæg, og der satte fru Lumbye og jeg os og skrev brevkort og spiste chokolade medens Arne snakkede med bilfolkene, der foreslog os en anden rute end den Arne havde tænkt sig, som skulde være den helt store oplevelse, hvilket det også blev; men først den næste dag. Fra Augsburg kørte vi videre til Landsberg, hvor strækningen var lige så flad som på Sjælland, men med yndige skovbeplantede grønne marker. Landsberg en temmelig stor by, hvor vi parkerede på torvet så lidt på forretninger, købte film til mit apparat og var inde i en ”Wein und Bierstube” og drikke et herligt glas dunkles bier med saltkringle til. Arne og Fru Lumbye et glas herlig hvidvin (som jeg smagte). Efter 1½ times ophold gik og efter at have puttet kortene (til Lise og Ivar samt Allinge) i brevkassen fortsatte vi ad Füssen til, hvortil det var vor agt at nå den aften, eller også lige i nærheden...
[fortsættes under næste billede]


other sizes: small medium original auto
comment | share