Fru Lumbye og Dorthea under en picnic undervejs fra Landsberg til Steingaden.
"Picknick syd for Landsberg. Fruerne mellem de andre gåseurter"
Bemærk at Dorthea har skrevet med hvid tusch i nederste højre hjørne, så billedet nærmest ligner et postkort!

[fortsat fra forrige billede]
...Stadig strålende vejr, og midt i en blomstrende græsmark dækkede vi op med vort ”medbragte” og satte os mellem de andre gåseurter (margueritter) og havde en herlig, morsom picnic, Arne fotograferede os – den blev nogle øjeblikke ret nervepirrende, idet fru Lumbye havde stukket sine brillantringe på Arnes lillefinger, og pludselig opdager han, at den ene er gledet af, og det var højt, højt græs, ligeså umuligt at finde som en knappenål i en høstak, vore alle tres hjerter holdt næsten op med at slå, Arne gav sig til at søge, han var begyndt at pakke sammen, medens fru Lumbye og jeg vaskede op, og tænk, så lå ringen i den store spånkurv! Og mere end glade fortsatte vi vejen til Steingaden, hvorfra vi drejede af og kørte de 5 km op til valfartskirken i Wies, på den strækning kom vi ind i en tordenbyge, som varede, medens vi genså den vidunderlige kirke, som i 1936 gjorde et dybt og varigt indtryk på os, og gensynet skuffede ikke, vi næsten nød det dobbelt; det er sikkert en af de skønneste klenodier, der findes i kirkers udsmykning, man er mere end betaget af de kunstværker, deres udførelse og farver, som kunstneriske menneskehænder her har frembragt til et hele, der virker uforglemmeligt og giver et skønhedsindtryk, som helt fylder en. – Så gik det videre i småregn, men klarede atter op, så vi kunne nyde Alpekæden med den snedækkede Zugspitze og andre bjergtoppe med sne ragende op over de skovklædte bjergsider med fremstikkende klipper, hvor vandfaldene fossede...
[fortsættes under næste billede]