![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Gruppebillede med herre. Fra venstre står Bodil, Dorthea, Thora og så den ukendte mand.
Han har en upåklagelig skilning i sit pomadiserede hår, blanke sko men lidt knæ i bukserne.
Helt formelt har besøget nok ikke været, måske bevidst nedtonet til et indledende prøvebesøg hos en af de unge damer. Dorthea? Det uformelle understreges af, at Bodil har en plaid over sig.
Hvis det er Dorthea, som jo står nærmest ham, trænger spørgsmålet sig på, om han ligner en russisk søofficer i civil?
Han har moustachen, men er det i stil med datidens russiske officers-moustacher?
Ville en søofficer overhovedet have civil påklædning med på et orlogsskib?
Ville en dramatisk forelsket russisk søofficer stå afslappet med hænderne i lommen?
Dorthea og Bodils far, Johan S. A. Borch har haft en forkærlighed for at bruge dette havebord som staffage til gruppebilleder. Det står jo også strategisk fordelagtigt i og med at baggrunden er hans store villa med tårn og spir. Man fornemmer at han, når cigarerne er røget ned til i nærheden af mavebæltet, har foreslået at gå ud i haven for at forevige selskabet. Her hans egen familie samt den enlige gæst, som her skjuler den halvrøgede cigar i højre hånd.
© 2012 Inge Mardal & Steen Hougs
| comment | |