Dorthea og Arne i en pause ved en P-plads mellem afkørsel nr. 74 og 75 på motorvej A7/E45 sydvest for Göttingen
"Kaffemik i Eiffelgebirge. Mor og søn morer sig"

[fortsat fra forrige billede]
...begav vi os på den herligste bjergtur med hårnålesving og stejle stigninger helt nede fra dalen og på toppen af bjergene, hvorfra der var de herligste udsigter, så nedad igen og gennem meget gamle smukke landsbyer med bindingsværkshuse og gårde og idyllisk beliggende, det var til Clausthal-Zellerfeld, så kørte vi ad autostrada til Kassel, og autostradaen var meget smuk, dels med skov, både nåletræ og blandet skov, skrænter og grøfter fulde af blomstrende gyvel, hyld, vilde roser og akacieblomster, dels mod det ene store panorama efter det andet, på en af autostradaens P-pladser [her tilføjede Dorthea senere ”op gennem Eifelgebirge” men hun tog fejl. Det har været på strækningen mellem afkørsel nr. 74 og 75 på motorvej A7/E45 sydvest for Göttingen] fandt vi et henrivende sted at sidde mellem birke, graner og enebær, og der nød vi vor medbragte eftermiddagskaffe (fotograferede), så kom turen gennem ruinerne af Kassel, man tænker sig det ikke så slemt, som det i virkeligheden er, vi var meget betagne af det, men skulle dagen efter opleve det der var meget værre. Så kørte vi efter Kassel gennem Werrathal (Werrathal før Kassel), der er så enestående smuk, at man bryder ud i beundringsudbrud og sagtner farten på bilen eller stander den helt for rigtig at nyde det. Vi kørte og kørte mod syd for at indhente noget af den forsømte tid, kørte atter i måneskin til Bad Nauheim, men kunne ingen plads få noget sted, så svingede vi derfra til Friedberg (11 km længere mod syd) og fik der bestilt værelse til os på ”Deutsches Haus” over for banegården. Lidt før 10:30 var vi fremme, så dækkede vi aftensbord i et af værelserne og havde det meget hyggeligt, men var dog trætte efter at have kørt 500 km den dag, og det var hele dagen højt strålende solskinsvejr og meget varmt, absolut til hver figur i sommertøj.