Dorthea og Arne på Hotel Baltic i Berlin.
"Ved morgenmåltidet på værelset på "Baltic".
Arne er ved at tage et stykker sukker, måske har Ivar været bange for at billedet er rystet, for han har taget et mere, se næste.....

[Der er ingen fotografier med Dorthea fra den 21. juli, så dagbogsteksten for den dag findes herunder]

Tirsdag den 21. juli 1936.
Jeg vågnede klokken halv syv, og da jeg havde gjort mig i stand vækkede jeg Ivar og Arne; så var vi ovre at spise vort sidste måltid, og da Oberen hørte, at det var det sidste, beklagede han dybt, at vi rejste, og for så ud, for at komme igen med ”Hans”, der overrakte mig en buket roser, og beklagede, at de ikke havde smukkere roser til mig, men det var virkelig opmærksomt af dem, i de 10 dage er der ingen, der har fået overrakt blomster ved afrejsen. – Så gik vi op i byen og købte bananer og ferskener samt et foto-brevkort af Hitler, ikke for hans skyld, men fordi vor pæne ”Ober” er i forgrunden; vi hentede også Søndags-Berlingeren, som vi havde bestilt; vi gik hjem og puttede sagerne i håndtasken og spadserede så så småt ad stationen til, og da begyndte det at stænke. Vort tog var lige kørt frem, så vi gik straks ind på vore pladser (2 vinduespladser og 1 ved siden af, der var reserverede til os); der var også et tysk ægtepar med i vor kupe og ved Bad Reichenhall kom to gamle damer ind og vi skulle alle med lige til Berlin. Aviserne var først vor underholdning; mellem 12 – 1 spiste vi al frugten, og halv tre gik vi ind i spisevognen og sad der en times tid og drak kaffe og the med kage til. Regnen strømmede ned næsten hele tiden. Om eftermiddagen spillede de skak, dam og vi klunsede, så tiden gik forholdsvis godt. Ved 6:30 tiden klarede det op, og ved 7-tiden gik vi atter ind i spisevognen og spiste til aften; svinekotelet med kartoffelsalat, et fad ”Aufschnitt” og et fad osteanretning; øl, æblesaft og the; vi sad der så længe, at vi kun havde en lille time inden Berlin, så de 12 timers rejse alligevel var gået hurtigt. 9:42 præcis kom vi ind, fik en drager til at slæbe vore kufferter ud til en bil, og jeg må sige, at Berlin tog sig ud til sin fordel, stærkt oplyst med forskellige farver, på hele pladsen var rejst flagstænger, hvorpå hang faner; Arne var ”smadder” imponeret over hovedstaden; og så var der et liv på gaderne! Byen klæder sig i festdragt til Olympiaden! Og vi kom igennem en lang strækning af byen, så nåede vi ”Baltic”, og vi blev modtaget på dansk af portieren, og ført op i elevator af to rødklædte lakajer og vist ind i to flotte værelser, sammenhængende, begge med balkon ud til Stettiner-Banegårdspladsen, der ligeledes var oplyst og forsynet med rækker af hvide flagstænger med faner. Vi var så glade for vort logi, at vi blev deroppe i en hel time for at nyde det og stod ude på balkonerne og nød storstadslivet.

Onsdag den 22. juli 1936.
Vi fik for første gang på hele rejsen morgenmaden bragt op, til stor glæde for Arne, der derved fik et stort ønske opfyldt...
[fortsættes under næste billede]