Dorthea ombord på Masnedsund Færgen den 30. juni 1936.
Da hun og drengene sejlede over var Storstrømsbroen først ved at blive bygget.

Fra rejsedagbogen:
Tirsdag d. 30 – 6 – 1936.
Vi var færdige i god tid, og AAA bilede os ind. Frk. Brinch fulgte os ind til toget, hvor Bennetts mand tog imod os; han havde to dejlige vinduespladser til os og sørgede for vor bagage. Vores medrejsende var to unge mennesker fra Canada og to svenske damer; vi var kun seks i kupeen under hele rejsen til Hamburg.
Det var strålende solskin medens vi kørte gennem Sjælland. Da klokken var 11:30 dækkede vi et hyggeligt frokostbord i kupeen. Vi havde dug på bordet og medbragte snitter fra F. Sørensen; til maden fik vi øl og sodavand.
På Masnedsund-færgen var vi ude, og Arne fotograferede mig på færgen og Storstrømsbroen. På turen gennem Falster skete der ikke noget. Arne sad og læste i en kriminalfilmsroman, som han havde købt i København.
På Gedserfærgen gik den første time med ordning af Bescheinigung og penge. Overfarten i den rolige sø var særdeles interessant; vi så flere tyske krigsskibe, bl.a. en af den nye krydsertype. Længere inde mod Tyskland var der en afdeling ubåde på øvelse, og vi så dem dykke ned og komme op igen. Færgen var omkredset af flyvemaskiner, og der var endda en, der fløj mellem masterne, så lavt at passagererne dukkede sig. I Warnemünde var der en mægtig flyvehavn hvorfra der til stadighed startede flyvere med ganske korte mellemrum. Ved indsejlingen var der på højre side et mægtigt badeliv på bred strand, hvorpå der stod et utal af kulørte badetelte.
I Warnemünde var vi blandt de allerførste, der fik penge. Der var en halv times ophold, og Arne snakkede tysk med banefolkene; han blev gode venner med både ”Schaffneren” og ”Oberen” i ”Mitropa”. Vi spiste dejlig ”Abendessen” i ”Mitropas” spisevogn; vi fik kødsuppe med ris, oksefilet med udmærket salat og smør og ost; jeg drak øl, Arne ”Apelsaft”; i stedet for ost fik Arne æbler og et stort et forærende af ”Oberen”. Midt under middagen kom vi til Lübeck, hvor Arne var ude at købe en pakke marcipan. ”Oberen” underholdt os medens vi spiste og spurgte gentagne gange om det smagte os. Efter middagen fik vi hver en mokka, og jeg købte en flaske ”4711”. En halv time efter spisningen var vi i Hamburg.
Her mødte Bennetts mand os med pladskortene til det fine tog Hamburg-Köln og en drager. De hjalp os så over i Tysklands ”Fliegende Zug”, der er Europas hurtigste (145-160) og som kun har 1. og 2. klasse. Så gik det den sidste del af togturen til Köln, hvor Ivar tog imod os og ønskede os velkommen på banegården. Indkørslen til Köln var pragtfuld i det klareste måneskin, med Kölner Doms silhuetter og andre groteske tårne, Rhinen i måneskær og med oplyste både og illuminerede restauranter.
Vort hotel, ”Grosser Kurfürst”, ”Savoy-hotel”, var et smukt gammelt patricierhus, hvor vægge og loft var udstyrede som i slotte. Vi fik værelser ved siden af hinanden med vinduer ud til Domplatz. Vi skyndte os i seng for at sove de 6 timer vi havde til rådighed.