Dorthea ved Eibsee i Sydtyskland, meget tæt på grænsen til Østrig og med Tysklands højeste bjerg, Zugspitze i baggrunden.
"Mor ved Eibsee med Zugspitze".

[fortsat fra forrige billede]
...og spadserede hen til den anden ende af søen, hvor vi havde Zugspitze til genbo, som spejlede sig i søen, et vidunderligt syn, som både Ivar og Arne fotograferede; da vi atter var i vognen, kom skyerne ned over bjerget og så begyndte regnen – Styrtsøer! – men vi kørte gennem Partenkirchen og så nær Partnachklamm, som bilen måtte komme, og så gav vi os på vej dertil, udstyrede med regnfrakker og paraply; men det var en tordenbyge, som det kun kan være i bjergene! Så vadede vi igennem søle; i Klammen gjorde det intet med regnen; den var lige imponerende og pragtfuld, helt overvældende, og vandet brusede med larm og hastighed og vandfaldet helt oppe fra toppen af bjergene var endnu kraftigere end ellers; det var meget betagende og en virkelig oplevelse! Ivar fotografere 2 billeder derinde fra, det er spændende, om de er blevet til noget. – Vore fødder svømmede i vand og alt var gennemblødt, så vi tog en droske og kørte ned til bilen, og der var Mayerhofer så venlig at finde min kuffert ud af bagagerummet, så jeg skiftede strømper og sko i vognen. Så kørte vi tilbage til Garmisch og spiste på ”Roter Hahn”; da vi var færdige, var det opholdsvejr, og vi kørte nu ad den smukke vej langs den mægtige Alpekæde til Mittenwald, der ligger enestående dejlig; derfra videre – nu i regn – forbi et vandfald, som Ivar var ude at fotografere – til Walchensee; ganske vidunderlig, helt omgiven af høje bjerge, nederst ved søen grønt, med smukke villaer og kirketårne, og selve søen sås grøn, så grøn! Derefter gik det i zigzag op ad bjerget og ligeså nedad til Kochelsee på den anden side, den var dog ikke nær så smuk som Walchensee, idet den kun havde bjergene på den ene side, ellers ganske fladt, så man kunne se Starnbergersee udenfor München. Atter regnede det, så taget måtte lukkes; vi gjorde en halv times ophold i [Bad] Tölz, der drak vi kaffe i en cafe, hvor der var musik og dans. Derfra kørte vi så hurtigt det lod sig gøre til Tegernsee, der også er meget smuk, vi kørte hele søen rundt til Tegern[see], hvor vi tog ind på et stort hotel, der tog vi tørt tøj på, alt var klamt helt igennem; det gjorde godt at få sig gjort ordentlig i stand. Vi spiste så middag, og bagefter spillede Ivar og Arne skak inde hos mig, medens jeg lå i sengen og skrev dagbog. Havde vejret været gunstigere, havde dette nok været den allersmukkeste køretur, thi selv i regnen var den storslået.