Dorthea syd for Nauders, Østrig.
"Blomsterplukning mellem Nauders og Italiens grænse"
15. juni: Søndag, spiste først morgenmad mellem 9 – 9:30, jeg sad bagefter hele formiddagen i liggestol i haven, fru Lumbye var i den katolske kirke ovre i Dorf. Arne polerede bil. Til middag nummer 1 fik vi suppe, oksesteg med salat og kartofler og henkogt frugt. Lidt efter kørte vi den alleryndigste tur, fra Pfunds til Nauders, kørte langsomt, holdt, hvor vi vilde fotografere, kørte til den italienske grænse, hvor vi plukkede en stor buket af alle de dejlige blomster, der vokser i græsmarkerne og engene, og dem har vi på vort spisebord, det er en farvepragt uden lige, så kørte vi atter hjemad, holdt ved Hochfinstermünz, hvorfra der er det skønneske syn gennem dalen ind i Svejts, vi fotograferede begge; så drejede Arne hen ad den svejtsiske grænse lige hen til passtedet; gendarmen eller toldmanden kendte os fra om onsdagen, og vi fik en lille passiar med ham, Arne vilde fra den side fotografere vejen til Nauders, som jo er lavet midt på den stejle klippevæg, det var en henrivende tur, som vi rigtig nød, det var afskedstur med ”den lille grønne”, som i så høj grad har forøget nydelsen ved rejsen. I Nauders opdagede Arne, at forfjederen igen var knækket, og nu var gode råd dyre, da han tirsdag formiddag skulde rejse herfra og modtage Ester i Innsbruck, og han turde overhovedet ikke køre bilen i den forfatning; men vores alles ”Max” fandt på råd; når vi næste formiddag kom til Svejts, skulde vi bestille fjederen i værkstedet i Schuls [Scuol], de kunde telefonere til Zürich efter fjederen, som vi så kunde tage med på tilbagevejen i bussen og en mekaniker her sætte den på. – Så vi nød søndag aften, drak efter middag nummer 2 suppe, wienerschnitzel med ”gemischte salat”, kage med en dejlig råcreme over, vor private kaffe på nummer 2 (fru Lumbyes værelse) og bagefter fejrede vi afsked med Arne idet fru Lumbye spenderede den fine hvidvin, hun havde købt i Meran og så dejlige kandiserede frugter sammesteds fra. Vi havde det mægtig hyggeligt, men gik i seng klokken 10, da vi næste morgen skulde op klokken 6, da vi skulde på tur til Svejts med rejseselskabet.
16. juni: Oprandt også i strålende solskinsvejr og nu begyndte vi hele rejsens skønneste tur; den første halvdel af turen havde vi jo kørt med ”den lille grønne”, men lige storslået og skøn var den, og nu kunde Arne også rigtig nyde det altsammen som passager, da han ikke skulde passe kørslen, og han blev hel imponeret af, hvad den lille grønne virkelig har præsteret, med de store stigninger, utallige sving og smal vej, så man næsten kørte på afgrundens rand. Denne køretur er ikke til at beskrive, den må opleves med floddalen, snart snævrer , snart bred, det umådelige panorama af alpekædens snedækkede toppe, og så de skønneste afvekslende belysninger, man synes næsten, det er ufatteligt, at verden er så smuk. Vi gjorde først en 3 kvarters ophold i det herlige beliggende kursted Schuls [Scuol]; denne gang var vi nede på broen (over Inn) hvorfra der til alle sider er de vidunderligste udsigter; vi fotograferede fra broen, var inde og købe et par postkort og 3 pakker af Arnes yndlingscigaretter; så gik turen videre og mere og mere nærmede vi os de gigantiske massiver (sneklædte) ved St. Mortitz, og så var vi i verdens mondæne kursted; naturen der er så overvældende; byen har mange fine forretninger og en mængde paladser til hoteller. Straks efter ankomsten, gik vi til et konditori Hanselmann, hvor vi i lokalerne på 1ste sal kunde spise vort ”medbragte smørrebrød”, der var en storslået udsigt, Arne fotograferer gennem ruden, der var betydelig svalere end her i Pfunds og temmelig blæst. – Til maden kunde vi så få the, kaffe, chokolade, øl, mælk. Arne og fru Lumbye drak mælk, jeg øl, derefter en udmærket kop kaffe (fru Lumbyes iskaffe), så samlede hr. Bjørndalen os i flok, og vi gik en ganske dejlig tur gennem byen og op over den, vi gik i 1900 meters højde, og der var et panorama så dejligt, som man ikke kan forestille sig. Vi fotograferede en hel del, men i øvrigt købte jeg en lille mappe med fotos fra byen. Da vi kom ned igen, gik turen videre til de store kurhoteller, der ikke havde åbent, men da gik jeg til konditoriet og hvilede mine ben efter den op- og nedstigning, som jeg havde budt mine ben, jeg skrev fødselsdagskort til Henrik og fik det postet fra St. Moritz. ½ time efter kom Arne og hentede mig og så gik vi og så på butikker, jeg købte et rejseur, så har jeg en dejlig erindring fra den tur og det sted; vi var inde og se på en lille tyroler- eller rettere svejtserkjole til Birte, men vi havde ikke franc nok, var i boghandlen, i fotomagsin og fik tom kassette til Arnes apparat, og jeg købte en film til mit; vi havde en time at gå i byen i, så skulde vi mødes ved bussen klokken 3 for at begive os på hjemturen; da var vejret knap så strålende, nogle bjergtoppe med skyer andre fuldt solbelyste, en dobbelt regnbue så vi tværs over bjergene, ½ time kørte vi selv i regnvejr, men så udover solbeskinnede landskaber i Schuls, som jeg dog foretrækker for St. Moritz, dens beliggenhed er lunere og mere intim, gjorde vi igen ½ times ophold, jeg købte 4 plader bitter Suchandchokolader, Arne fik 2 pakker cigaretter til, så han har til hele hjemturen, Arne og jeg var i banken og veksle, Arne 1 pund til østrigske Schillings og jeg resten af mine svejtserfranc til schilling og til 10 D Mark til hjemturen, hvor vi får nogle timers ophold i München; en lille mappe fotos fra Schuls fik jeg også. Så gik Bjørndalen og Arne til autoværkstedet for at se, om fjederen var kommen, så vi kunde tage den med i bussen, men det var den ikke, da de ikke havde haft den i Zürich, men måtte få den helt fra Genf, så tilbød hr. Bjørndalen om aftenen efter hjemkomsten og efter middagen at køre med Arne med den lille grønne tilbage til Schuls for at få den påmonteret, da de i Schuls havde fået besked, at den var gået fra Zürich. – Vi havde som sædvanlig vores private musikere med, som, foruden at underholde os ved frokosten, spillede i bussen, især ved grænseoverfartsstederne, hvor det altid tog tid, inden alle passene er stemplede. Vi nåede herhjem med fuld musik og sang kl. 7; spiste straks: suppe, gullasch med salat og kartofler, frugt; og 8:15 startede så ”Max” og Arne til Schuls igen for at få fjederen påmonteret, fru Lumbye og jeg gik i seng, men 2½ time efter kom Arne op til mig for at fortælle at de var lykkelig og vel hjemme igen, men fjederen var ikke kommen, så blev det aftalt, at Arne skulde køre vognen til Schuls næste morgen tidlig, og de lavede en lille forstærkning på bruddet, så de kunde risikere at køre vejen frem og tilbage en gang til, og Bjørndalen kørte minsandten med igen.
17. juni: Strålende sol, blå himmel, kom først ned til morgenmaden kl.9, og fik så at vide, at Arne og Bjørndalen var startet kl. 7 og havde fået morgenmad forinden. Formiddagen gik med at sidde på bænken lige overfor og snakke med forskellige, dels med at dase i haven, men fra 10:30 havde jeg det ikke godt, 2:30 skulde Arne jo være på Innsbruck banegård og tage imod Ester. Så snakkede jeg med Anton ”sjælen” i virksomheden og sagde, at nu var jeg nervøs, fordi de ikke var kommen, han sagde, at 10:30 – 11 havde de ment at være tilbage, klokken var da præcis 11, og i samme nu kørte de frem for døren, i allerhøjeste grad tilfredsstillet. Helt ny fjeder og det hele efterset. Fru Lumbye og jeg havde stillet alt parat, hvad Arne skulle have med, og han for op på sit værelse og pakkede og bar ud i bilen og 11:30 startede han herfra med Bjørndalen igen, som skulde til Landeck, og så er rejsen med Arne forbi, men den har lige fra første til sidste øjeblik været så vellykket, som den kunne være, og han var meget, meget glad for turen, og var kommet sig mægtig, brun og fyldig i kinderne og så så udhvilet og glad ud, så jeg er meget glad over at have givet ham den ferie. Jeg fik brev fra Ingrid, det var rart at høre hjemmefra og sødt af hende at skrive. Til middag fik vi suppe, kalvekød med ris og grøn salat og vandbakkelse med flødeskum. – Sad efter middag i haven og skrev dagbog under kastanjernes skygge, senere henne ved swimmingpoolen og så på badelivet, så gik fru Lumbye og jeg i 1½ time tur op ad bjerget forbi vandfaldet og gennem fyrreskoven hjem, det var min første ”Bjerg” tur, det gik meget godt, men langsomt, men i nat kunde jeg ikke sove for smerter i benene. Til middag nummer 2 fik vi suppe, stegt portionsforel, citron, salat og kartofler og en stor linsekage med syltetøj imellem. Det var afsked for dette rejsehold, så vi blev siddende længe ved bordet for at høre på de forskellige taler; så gik vi op til vor ”Kaffebar” og nød den herligste kaffe, jeg længe har smagt. Fru Lumbye havde købt den i St. Moritz, så i badekarret og i seng.
18. juni: Første morgen hvor vi ikke vågnede i strålende sol, store, tykke, regnvejrsskyer hang rundt om bjergtoppene og i alle kløfter, og hele natten havde det styrtet ned; vi spiste morgenmad i den lille Gaststube, da der blev gjort rent i spisesalen til næste danske rejseselskab på 51 + en ny rejsefører, hr. Warming, der skulde komme om aftenen. En lille ½ time skinnede solen, da sad vi ude på trappebalustraden og snakkede med violinisten, så gik vi til købmand og købte brevkort, jeg et tyrolerbælte til frk. Nielsen, medens vi var i butikken kom regnen atter, så gik vi hjem og skrev kort (til Else, Inger og Sigfride) og dagbog. Fru Lumbye og jeg var ene til middagen vi fik suppe, flæskesteg med kartofler og salat og chokoladefromage (portionsanrettet); efter middag vaskede, syede og stoppede vi tøj, hvilede os og drak så the på værelset; (ved 4 tiden) så blev der et lille ophold i regnen, og vi gik bare ”trekanten” bagom kirken ned ved broen og hjem ad hovedvejen, det begyndte allerede at stænke, inden vi nåede hjem, gik over og kiggede på annekset og lånte bagefter aviser (tyske og svejtsiske) at kigge i. Så gik jeg op og sov lige til mellem 6 – 7; vi spiste forholdsvis sent til middag, der var kun os og et tysk ægtepar til: suppe, frikadeller med salat og kartofler og henkogt frugt; gik ved 9 tiden op på nummer 8, hvortil fru Lumbye nu er flyttet, og lavede os en god kop kaffe, inden vi var færdige, var den 10 minutter i 10, og det nærmede sig til selskabets ankomst, så jeg gik ned for at se dem ankomme, og stod ude på trappen og viftede til Bjørndalen, som var begyndt at vinke, inden jeg så ham; det var helt morsomt at stå og sige ”goddag og velkommen” til landsmændene, som var dødtrætte og sultne efter den lange rejse, men i udmærket humør. Bjørndalen så rigtignok træt og udslidt ud, han omfavnede mig af bare glæde over, at han var nået hjem efter den anstrengende dag; så fik de nøglerne til deres forskellige værelser, og jeg kunde vise dem lidt til rette, da det var overstået, satte Bjørndalen sig hen til mig og fik en øl og fortalte lidt om dagen, så kom de nysankomne for at gå til bords, og han måtte optræde som vært og jeg gik i seng.
19. juni: Vejret med skiftende sol og skyer dog ret stort stykke blå himmel; efter morgenmaden gik vi over i ”Dorf” og henne i ”Moritz” – forretning, købte mappe fotos fra egnen Landeck-Pfunds og brevkort, var et lille stykke ud af vejen mod engen, dejligt solskin sad resten af tiden til middag i haven sammen med en hel del af det nysankomne selskab; grosserer Storm Vedbæk 69 år, gik i swimmingpool og gav forestilling for os. Fru Lumbye var på tur op til kapellet bag Dorf. Vi mødtes til middag klokken 1. Suppe, svinekotelet med kartofler og salat, kage. Efter middag blev jeg indfanget af ”Max” han vilde præsentere mig for sin kollega hr. Warming, det havde vi nu selv besørget aftenen forud, men vi 3 fik os så en lille sludder, så var jeg oppe og kigge på de to fremkaldte film, som ”Max” havde besørget for mig, de fleste ser gode ud 3:30 gik rejseselskabet + Fru Lundbye tur rundt i Pfunds-Stuben og fik forklaret, hvad der er at fortælle; de gik i 2 timer i øsende regn, tordenbyger. Jeg hyggede mig hos mig selv, hvilede 1½ time, og så var det tid at klæde sig på til aften: suppe, flæskegullasch og kirsebær. Om aftenen drak fru Lundbye og jeg the på nummer 8 og studerede, til den var omtrent 11.
20 juni, fredag: Henriks fødselsdag, sendte per trådløs min dreng en kærlig hilsen og lykønskning. Vejret var noget skyet, selskabet var i Meran i to busser med Bjørndalen og Warming. Fru Lumbye og jeg gik om formiddagen et lille svip ned til broen, men regnen kom snart, så vi vendte om. Til middag: suppe, helstegt oksemørbrad med pommes de frittes, bearnaisesauce og salat, henkogt frugt. Sorte skyer hang rundt over toppene og nede i dalen regnede det ganske jævnt og fint. Fru Lumbye gik en lang tur til Hinter Kossel [?], var borte det meste af 4 timer. Jeg sov det meste af eftermiddagen, da jeg følte mig utilpas. Var nede at tage imod selskabet, der begejstret vendte hjem fra Meranturen, de havde heldigvis haft bedre vejr end her og var i meget høj stemning, og viste frem af herlighederne de havde købt. Klokken var næsten 9 inden vi var færdige med middagen: bønnesuppe, flæskesteg og vaniljefromage. Vi gik op og drak en kop the inden vi gik i seng.
21. juni, lørdag: Vågnede med de forfærdeligste collicsmerter, tyede til mine opiumsdråber, der hjalp noget, så jeg kunde drikke en kop the og ½ stk. brød, vejret var atter fint, fru Lumbye gav sig på tur, jeg turde ikke forlade huset på grund af maven – diarre, kvalme – Jeg sad i haven og nød tilværelsen og luften så meget som min mave tillod det. Da vi kom ind til middag; suppe, stegt oksekød ( meget mør, sagde Fru Lumbye), salat, kartofler, kage, turde jeg overhovedet intet nyde, og ”Max” mødte med et glas udrørt kartoffelmel, han havde det ligesom jeg, så kom Oberen, der tillige med Frau Herthe, havde samme syge, og sagde at Max og jeg skulde drikke rigtig stærk the og tørt ristet brød, det serverede han så for os, og bagefter fik vi hver en rødvinstoddy, kogt med nelliker, der er en hel omgangssyge, landsbyens beboere er også syge – vært, værtinde, Anthon og ”Ober” siger, det er vandet, som jeg altså ikke tør drikke. Hele eftermiddagen nød vi i det herligste vejr vor siesta i liggestole, lige til 10 minutter i 6, så forsvinder solen bag bjergtoppene. Til middag nummer 2, suppe, svinegullasch og henkogt frugt, nød jeg heller intet udover stærk the og toast og en enziansnaps, som de forsikrede mig ville kurere mig. Om aftenen var der tyroler-aften, som dog ikke formede sig nær så morsomt som sidst; vi var jo 3 gange så mange, så pladsen til dans var meget indskrænket; jeg havde ikke nogen fornøjelse af det, jeg måtte sætte mig på den lave disk lige ved døren, da jeg hvert øjeblik skulle på WC, fru Lumbye sad blandt de andre danske, jeg gik over og tog opium, men det hjalp mig ikke, så ved 10 tiden gik jeg i seng, men nåede dog at se miss Tyrol blive valgt, en fru Thorsen, Nykøbing Mors, hun var som skabt til udnævnelsen, ligetil, frisk og glad og kunne tage alle de situationer, en miss Tyrol kommer ud for. Hr. Warming gik rundt med sin blitz og fotograferede, det bliver spændende at se resultatet. – Fru Lumbye havde holdt ud til klokken 1.
