photo sharing and upload picture albums photo forums search pictures popular photos photography help login
Steen Hougs | all galleries >> Nostalgia >> Dorthea Christine Borch 1885-1975 > Schwangau 1936
previous | next
8. juli 1936 Arne Borch Hougs

Schwangau 1936

Dorthea og Ivar neden for slottet "Hohenschwangau" i Schwangau ved Füssen i Sydtyskland.
"Borgen "Hohenschwangau". Mor og Ivar taget fra vort hotel".

[fortsat fra forrige billede]
...og ad Füssen til; den ligger i meget smukke omgivelser og har mange gamle og morsomme huse; over floden tog vi en tur hen til Tyrolergrænsen til Lechfaldet; vi var nede over broen, der fører over vandfaldet, der var meget smukt. Da vi kørte derfra, begyndte det at stænke, og de sidste 5 minutter måtte vi have taget over bilen, inden vi nåede til Oberschwangau, et henrivende sted midt i de skovklædte bjerge og lige ved ”Alpsee”; lige over for hotellet hvor vi spiste middag lå den middelalderlige borg på toppen af en klippen ”Hohenschwangau”. Arne fotograferede den fra hotellets indgang. – Det styrtede ned, medens vi spiste, og også da vi var færdige, men 7 af selskabet, deriblandt vi, gik, forsynede med paraplyer og regnfrakker gennem skoven, 20 minutter, til det pragtfulde slot ”Neuschwanstein”. – Både bygningen, beliggenheden og det indvendige, de kongelige gemakker og sale, var over al beskrivelse pragtfulde; den indre udstyrelse, såvel som møbler, portierer og stolestoffer, kort sagt: alt var vanvittigt pragtfuldt; det var jo også den vanvittige konge Ludwig II der har ladet det bygge og udstyre. Fra balkonen uden for tronsalen var der så vidunderlig en udsigt, som man sjældent ser; Arne fotograferede den; det blev atter solskin medens vi beså slottet med fører, der fortalte og forklarede alt...
[fortsættes under næste billede]


other sizes: small medium original auto
comment | share