Fru Lumbye og Dorthea i Nauders, Østrig
"Fru Lumbye og jeg på gaden i Nauders"

8. juni: Søndag morgen vækkedes jeg – ikke af klokkeringning, men af 20 geders brægen, kort efter efterfulgt af køernes bjælder på deres vandring ud på græs, da de var dragen af gårde, sov jeg igen til omtrent 8:30, stod så op, så vi godt 9 mødtes til morgenmad, vi bestilte kaffe, hvad vi aldrig mere gør, for den drik havde vist ikke set skygge af kaffe, så nu vil vi prøve, hvordan theen falder ud. Efter måltidet vandrede vi gennem byen, der er usselig grim og forfalden, kun beliggenheden, udsigterne og hotellet er 1ste klasse. Både Arne og jeg fotograferede lidt; kom tilbage og holdt siesta her indenfor i de gode stole, og 12:30 gik vi ned i spisesalen og fik suppe med pandekager, kalvesteg med salat og lagkage, drak alle 3 Apfelwein til; så op på værelserne og hvile til middag til kl. 3, da Arne vilde give os en lille biltur over Hochfindermünz til Nauders (1400 meter over havet), hvor vi egentlig fra begyndelsen skulde have boet, vi fortsatte bare videre syd på ad vejen, som blev smukkere og smukkere. I en af rejsebøgerne står at vejen fra Pfunds der til Nauders hører til de smukkeste bjergveje i Østrig. Og bjergvæggene stejlere; efter 10 minutters forløb så vi den svejtsiske grænse længere nede i dalen, vi steg og steg, kørte gennem 6 tunneller hugget ind i de stejle klippevægge og den ene udsigt dejligere end den anden dukkede op for hvert nyt sving, vi så langt ind i Svejts og Italiens snedækkede toppe. Nauders ligger smukkere end Pfunds, der er større og videre plads mellem bjergsiderne, og da vejret var på sit allersmukkeste, syntes vi at vi i grunden hellere vilde bo der og var inde og se hotellet og værelserne, men de stod så langt under dette, at der kun vilde være rart at være i solskin og stille vejr, her er betydelig koldere så højt oppe i bjergene end f.eks. ved Füssen; vi nød alle tre 1 glas æblevin spadserede rundt i allernærmeste omegn og fotograferede, vi tilbragte nok 1½ time deroppe og nød det i fuldeste mål; så kørte vi atter herned ad samme skønne vej – der er kun den samme kørevej, og hvilede os, skrev dagbog, gjorde os i stand til aftensmaden: suppe med æggemasse i, stegte panerede kalvekødstykker, ganske møre og lækre, makaroni og grøn salat til, det smagte fortræffeligt, som dessert henkogte blommer og pære, Arne drak Apfelwein, Fru Lumbye og jeg delte en flaske dunkles Bier; vi sad længe og hyggede os ved bordet og senere oppe i fru Lumbyes værelse, hvor vi nød vor hjemmelavede danske kaffe. 10:15 skiltes vi for at gå til ro.