Det hvide C er knyttet til skovbryn, skovlysninger og andre lysåbne områder med nælde og humle. Den strejfer dog meget omkring og kan godt træffes andre steder. Den søger til mange forskellige blomster som pil, brombær, hjortetrøst, tidsler, gyldenris og buddleja, men også til havernes nedfaldsfrugt.